Lise & Arne - before sunrise.

I kender måske filmene. Linklaters Before-trilogi, hvor Jesse og Céline møder hinanden og forelsker sig en aften og nat Wien. Vi møder dem igen ni år senere i film nr. 2 og 18 år efter i den 3. film. Nu skal det her ikke være en filmanmeldelse, men jeg kom bare til at tænke på den trilogi, da Lise og Arne bookede mig til komme og fotografere deres sølvbryllup på Stella Maris i Svendborg.

Lise og Arne mødte ikke hinanden en nat i Wien og først ni år senere igen. Men de var alligevel på en måde fortsættelsen af noget, jeg altid kun ser begyndelsen på. Jeg er jo qua mit arbejde som bryllupsfotograf, altid til stede ved brylluppet, som oftest indikerer begyndelsen på parrets rejse. Og her fik jeg foræret en lille form for tidslomme, jeg kunne opholde mig i den dag. Jeg har før haft bryllup på Stella Maris, hvor parret blev viet på hotellets græsplæne ned til Svendborg Sund. Og efterfølgende havde en eftermiddag, aften og nat på hotellet med deres gæster. Så rammerne her var stort set ikke anderledes.

Det faktum gav mig et unikt perspektiv på de 25 år, som gjorde det til en ret speciel oplevelse for mig. Med stof til eftertanke.

Se gallerier fra mine bryllupper her. Eller kig på priser og muligheder her.