Det bedste ved at fotografere i Jylland er, at jeg ofte er tæt på min familie og jeg kan lave en søndag sammen med dem efter et bryllup. Eller at jeg nogle gange, især hvis jeg er langt nordpå, ovennatter på hotel efter en lang dag som bryllupsfotograf. Så får jeg følelsen af at være på roadtrip og det kan jeg enormt godt lide. Selvom jeg jo aldrig er mere end 3-4 timer hjemmefra, hvilket også er en luksus, når man arbejder hver weekend fra maj til september.


Nanna og ALLAN // Århus

Nanna og Allan mødte jeg første gang til deres connection session og anden gang til deres bryllup. Første gang startede vi hjemme i deres lejlighed og tog derefter ud i Århus og fotograferede. Til deres bryllup mødte jeg Nanna på Marselis Hotel, hvor hun var igang med at gøre sig klar.

Se flere billeder fra Nanna og Allans bryllup her.


Johanne og Jonas // Silkeborg

Søerne. Det kan man godt sigem var omdrejningspunktet, for de billeder jeg lavede sammen med Johanne og Jonas. Søerne og Gudenåen. Der tog vi billeder til vores connection session og der foregik noget af deres bryllup. Og det er faktisk også der, de bruger meget af deres tid. Johanne elsker naturen og fotograferer selv og så løber hun rundt om søerne. Jonas er trialtet, så hvor Johanne løber rundt, svømmer Jonas. Imponerende. Jeg nøjedes med at sætte pris på scenografien og de smukke efterårsfarver.

Se flere billeder fra Johanna og Jonas' bryllup her.