København er det sted, jeg arbejder allermest som bryllupsfotograf. Både store bryllupper og små intime, borgerlige vielser. København er et af de steder, jeg holder allermest af at komme.

Det er en fantastisk by, i al sin diversitet og mangfoldighed. Der er noget ganske særligt over København. Mange af de andre byer i Danmark - Århus, Odense, etc. - har noget der gør dem til skønne byer. Men København har noget, der gør den til mere end blot en by. Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad præcis det er; der er et rigt kulturliv, der er seværdigheder, der er baggårde og kringelkroge. Men mest af alt er det nok dens omfang. Dens geografiske omfang selvfølgelig, men stort gør ikke alene spændende. Det er omfanget af mennesker. Omfanget af muligheder. Omfanget af livsanskuelser. Omfanget af forskellige kulturudbud. Omfanget af arkitektur. Omfanget af gastronomi. I mangel af et bedre ord, har København simplethen - for mig - en sjæl. København er en by, som - hvis jeg var musiker og havde evnerne dertil - ville skrive sange om. 

Og så bor mange af mine venner i hovedstaden, så det er jo endnu en grund til at komme der så ofte som muligt.


Matilde og Armin // Amager og Indre By

En baggård. En helt igennem hyggelig og stemningfuld baggård. Matilde havde selv pyntet den op og nu sad alle gæster på stole i baggården og ventede på at hun kom ned til Armin. Det var startskuddet til en skøn eftermiddag og senere tog vi alle ind til Indre By, hvor de holdt deres fest i en juicebar i den pulserende bymidte. 

Se flere billeder fra Matilde og Armins bryllup her.


Michelle og Claes // Refshaleøen

Refshaleøen. Et mærkværdigt og vidunderligt sted. Et sted der balancerer mellem at være glemt og genfundet. Et sted der bobler af nye tiltag, af iværksætteri, af fest, af mennesker, der har fået en ny legeplads. Og samtidig ligger der en tungsindighed, en melankoli, der er forankret i fortiden, i det der engang var her. Som så ofte og så mange andre steder, vokser der noget nyt og forunderligt ud af det, der er ophørt med at være.

Det var vores ramme den næste time. Rammen der skulle danne passepartout for for billederne af deres kærlighed. Rammen hvoraf noget nyt og vidunderligt vokser frem.

Se flere billeder fra Michelle og Claes' bryllup her.