Signe & Clement

Signe og Clement havde jeg først mødt til en pre-wedding session på Østerbro i København. Jeg skulle denne dag blot lave portrætter af dem og vi havde aftalt at mødes ved Sophienholm, et smukt gammelt landsted, hvor forfattere som Baggesen, Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg havde deres gang for et par hundrede år siden. 

Da vi mødtes, stod det ned i stænger. Det er længe siden, jeg har oplevet så meget regn på så kort tid. Og da vi havde et forholdsvis stramt skema, måtte vi improvisere. Heldigvis har de nogle flotte gamle drivhuse, så det blev der, vi lavede vores portrætter.