Hvordan foregår det on location, sådan helt praktisk?

  • I tager kontakt til mig og vi bliver enige om en dato.
  • Jeg sender en lille kontrakt, mest så vi alle er enige om hvad og hvor vi skal være.
  • I godkender kontrakten og betaler depositum og datoen er endelig reserveret.
  • Skulle det være dårligt vejr på den valgte dato, finder vi en ny. Så jeres reservation går ikke tabt.
  • Vi mødes og bruger et par timer på at fotografere.
  • Jeg sorterer og redigerer billederne og lægger dem op i jeres eget onlinegalleri.
  • I kan sende, dele og downloade og fremkalde dem I ønsker, i de størrelser I ønsker. Jeg vejleder gerne.

Hvad med vejret?

  • Vejret er stort set ligegyldigt, bare I er klædt på til det.
  • Regner det meget, skal vi måske finde en ny dato.
  • Året rundt er der gode muligheder for at tage billeder, det behøver ikke være sommer.
  • Solskin er ikke nødvendigvis det bedste. Overskyet er faktisk at foretrække. Og hvis vi fotograferer i solskin, så kan det være en fordel at lægge shootet så sent på dagen som muligt, så solen står lavt og lyset bløder op.
  • Det vigtigste er, at ingen fryser. Så husk at tage tøj med til sene aftentimer eller rå vinterkulde, afhængigt af årstid.

Skal vi have noget med?

  • Hav afslappet tøj på. Det er ikke vigtigt om tøjet sidder perfekt på børnene, det er vigtigt de kan løbe rundt og have det sjovt og måske endda blive lidt beskidte.
  • Det er en god idé at have noget mad med. Det giver en naturlig pause og er fantastisk måde for familien at interagere på. Så en lille picnickurv er en god idé, måske med et tæppe til.
  • Hvis I normalt hygger jer med at spille frisbee, skyde til en bold, spille stangtennis, så må I gerne tage sådan noget med. Hvis ikke, så  er det lige så fint. Så engagerer vi os bare med det der er rundt om os.